Samarbejde mellem the Rockefeller Foundation og Carlsbergfondet:
Aspekter af dansk eksperimentel biologisk-medicinsk videnskab i mellemkrigsårene
LEIF RASMUSSEN
Institut for Medicinsk Biologi
Afdeling for Anatomi og Cytologi
Odense Universitet
1996
"I take the liberty to approach you with a proposition ..."
Jo snævrere man fokuserer på et aspekt i historieskrivning, jo lettere er det at overse store årsagssammenhænge. Jeg tænker fx på beretningerne om Københavns Universitets historie i anledning af 500-års jubilæet i 1979 [1, 2]. Her er afsnittene om de enkelte institutter skrevet uden store, tværgående krydsreferencer. Jeg tænker også på værket om Carlsberg Laboratorium i anledning af 100-års jubilæet i 1976 [3], der – selvfølgelig – hovedsageligt handler om dette Laboratoriums historie. Det er anderledes i Bodil Schmidt-Nielsens (f. 1918) bog om forældrene Marie (1874-1943) og August Krogh (1874-1949) [6]. Her fokuseres nok på Aug. Krogh, men han spillede også en umådelig rolle i mange situationer. Dermed bliver det muligt at give indblik i relationer mellem forskere, institutter, fakulteter og mellem universitetet og institutioner uden for dette. Alligevel siges der ikke meget om forholdet mellem store fonde som the Rockefeller Foundation i New York og Carlsbergfondet i København i samme tidsrum.
I Schmidt-Nielsens bog bringes ordlyden af et brev dateret 1923 fra Aug. Krogh til the Rockefeller Foundation, New York (Boks 1) og the Foundations interne retningslinier formuleret af Dr Wickliffe Rose for international støtte (Boks 2). Aug. Kroghs brev har berørt talrige sider af dansk medicinsk-biologisk virksomhed meget dybt lige siden.
|
Boks 1 Kroghs brev til Rockefeller Foundation i New York dateret 10. Januar 1923: "I take the liberty to approach you with a proposition which you will perhaps consider extremely preposterous. I am inclined to look upon it that way myself but on the other hand it might be possible to take it seriously and I venture to believe that it would, if carried out, be of such value in furthering the study of experimental medicine that I feel justified in asking your opinion." Han forklarede, at rummene i hans nuværende laboratorium var få, små, og dårligt belyste uden lokaler til et bibliotek eller sekretær, fordi de skulle bruge hver kvadratcentimeter til eksperimentelt arbejde. Han beklagede, at der aldrig var tilstrækkelig plads til de amerikanere, der ønskede at arbejde med ham. Med forbedrede laboratorieomstændigheder følte han, at det ville være muligt at forøge mængden af forskning "by 100 per cent without in anyway lowering its standards ... I am now 48 years old. I am perfectly sound and expect to have about 20 years of useful experimental work before me. I believe that there is a fair chance that I shall repay in scientific work and in training of workers the outlay which it would require to put me in a position in which my capabilities for work could be utilized to the full." |
|
Boks 2 Dr Wickliffe Rose havde formuleret et notat, som skulle danne grundlag for Rockefeller Foundations internationale virke. Hovedpunktet var, citeret fra ref. 6: "Begin with physics, chemistry and biology. Locate the inspiring productive man in each of these fields; ascertain of each of these whether he would be willing to train students from other countries; if so, ascertain how many he could take at one time; provide the equipment needed, if any for operation on the scale desired. Provide by means of fellowships for international migration of select students to each of these centers of inspiration and training; students to be carefully selected, and to be trained with reference to definite service in their own countries after completion of their studies." |
Københavns Universitet
I sit brev anmodede Aug. Krogh om the Rockefeller Foundations støtte til et byggeri af eksperimentelle naturvidenskabelige og medicinske institutter i København. Han havde i flere år i sit naturvidenskabelige fakultet argumenteret for oprettelse af et bedre laboratorium og en lærestol i zoofysiologi til sig selv [6]. Desuden havde Valdemar Henriques (1864-1936), professor i medicinsk fysiologi, samtidigt arbejdet for oprettelsen af en lærestol i medicinsk biokemi. Fakulteternes medlemmer var måske forslagene venligt stemt, men de rådede ikke over egnede lokaler til formålene [6].
I 1923 var situationen ideel til at komme ud af dette dødvande. Aug. Krogh havde modtaget Nobelprisen i Fysiologi eller Medicin i 1920 (Boks 3), han havde fra Canada hjemført rettighederne til at oprense og udnytte insulin for Norden i 1922 [6] (Boks 4), og – hvad der indirekte skulle blive af stor betydning for svaret fra the Rockefeller Foundation – Niels Bohr (1885-1962) havde netop fået Nobelprisen i Fysik i 1922 for sin atommodel.
|
Boks 3 Kroghs hovedarbejdsfelt var organismers – menneskets – iltoptagelse. Han insisterede på at forbedre målemetoder og nåede først af alle til en forståelse af, at ilt optages ved diffusion fra lunger til blod også under hårdt arbejde. Senere videreførte han undersøgelserne og gav en beskrivelse af regulering af blodkredsløbet i den arbejdende muskel. For denne redegørelse modtog han i 1920 Nobelprisen i Fysiologi eller Medicin. |
|
Boks 4 Aug. Krogh var med til oprettelsen af Nordisk Insulinlaboratorium (under Løvens Kemiske Fabrik) i 1924, og senere Nordisk Insulin. Han samarbejdede med Hans Christian Hagedorn (1888-1971), der i 1936 fremstillede det langsomt resorberbare protamininsulin. |
Det er velkendt, at bestyrelsen for the Rockefeller Foundation i New York imødekom August Kroghs anmodning om støtte til opførelsen af eksperimentelle institutter [6]. Vi ved fra Schmidt-Nielsens bog, at bestyrelsen mente, at den ville være villig til at støtte videnskab i et område, hvor fysiske, kemiske og biologiske discipliner stod stærkt. København var et sådant område. Der blev derfor indgået en aftale på grundlag af Aug. Kroghs brev, en joint venture: Rockefeller Foundation gav 300.000 kr. til byggeri af lokaler til fysiologi, zoofysiologi og biokemi i København, såfremt private gav resten, og såfremt universitetet ville finansiere driften af institutterne. Nu byggedes et meget stort forsknings- og undervisningskompleks på Juliane Mariesvej nr. 30-34 ud mod Nørre Allé. Der blev her indrettet lokaler til Aug. Krogh, Zoofysiologi, til Valdemar Henriques, Fysiologi, og til Richard Ege (1891-1974), Biokemi [6]. Richard Ege var elev af både Krogh og Henriques.
Rockefeller Instituttet i København blev indviet i 1928. Billederne over denne artikel er fra en kort film, som viser Henriques' assistent, Einar Lundsgaard (1899-1968), i arbejde på Rockefeller Instituttet. Læs mere om de involverede personer, den afbildede film og to andre film i min artikel om danske bidrag til den tidlige cellebiologi. Se de tre film i sammenhæng på YouTube.
Det var en variation af denne Joint Venture Model, som professor Valdemar Henriques igen benyttede i 1930 [5]. Han var formand for Carlsbergfondets bestyrelse fra 1921 [3] og foreslog, at the Rockefeller Foundation og Carlsbergfondet forenede deres kræfter for at oprette et institut for cellebiologi til den danske læge Albert Fischer (1891-1956). Albert Fischer var interesseret i dyrkning af celler i kultur og havde opholdt sig hos Alexis Carrel (1873-1944), the Rockefeller Institute i New York, fra 1920 til 1922 for at lære teknikkerne (Boks 5).
|
Boks 5 Albert Fischer rejste uinviteret og på trods af advarsler (fra Simon Flexner!) fra København til the Rockefeller Institute i New York, men fik, ankommet dertil, løn og driftsmidler i to år! Desuden fik han et forskningsområde, der ville holde langt ud i fremtiden. |
Under dette ophold blev Simon Flexner (1863-1946), direktør for the Rockefeller Institute, ham venlig stemt og stillede støtte til hans fremtidige arbejde i udsigt. Alt dette førte til bygningen af Carlsbergfondets Biologiske Institut, Tagensvej 16, København, og det blev indviet i 1932. Carlsbergfondet bekostede opførelsen af bygningen, the Rockefeller Foundation afsatte penge til drift af laboratoriet, og den danske stat skænkede grunden, hvorpå bygningen blev rejst. Instituttet blev et internationalt center for cellebiologi i næsten 50 år under to forstandere, først Albert Fischer (fra 1932 til 1956) og senere Erik Zeuthen (1914-1980), forstander fra 1957 til 1980 (Boks 6).
|
Boks 6 Fischer var blandt pionererne i celledyrkning. Han interesserede sig især for cellers ernæring. Han havde et stort antal "fellows" fra hele verden på sit institut. Erik Zeuthen efterfulgte ham. Han var den første dansker (og en af de første i verden), der relaterede sine målinger til cellens cyklus - og gjorde tidsrummet fra én celledeling til den næste til det centrale emne i sin forskning. Også Zeuthen havde et meget stort antal "fellows" fra hele verden. |
Joint Venture modellen blev yderligere brugt og varieret – for tredie gang – nogle få år senere. På dette tidspunkt følte Niels Bohr måske, at han som følge af kvantemekanikkens gennembrud, ville få reduceret sin (betydelige) støtte fra the Rockefeller Foundation [pers. comm., D. Faurholt, Odense Universitet]. Han foreslog derfor, at Krogh, han og von Hevesy (1885-1966), Nobelpris i fysik 1943, indsendte en ansøgning til the Rockefeller Foundation om en cyclotron, der kunne benyttes til fremstilling af radioaktive isotoper bl.a. til biologisk brug, fx radioaktivt fosfor [6]. Ansøgningen bevilgedes, og man fornemmer igen, at det var vigtigt, at flere discipliner (fysik (hos Bohr), kemi (bl.a. på Carlsberg Laboratorium) og biologi) stod stærkt. Dr Hilde Levi (1908-2003), fra Berlin, specialist i kernefysik, blev ansat hos Niels Bohr fra 1934 til 1943 og hos Aug. Krogh fra 1946. Hun skrev en lang række artikler om isotopers anvendelse i biologien [4]. Desuden ledede hun undervisningen i isotopkursus for biologer og læger gennem mange år [5]. Aug. Krogh selv og datteren Bodil Schmidt-Nielsen var blandt de første, der udnyttede fosfatforbindelserne videnskabeligt [5].
Fjerde gang samarbejdsmodellen benyttedes, var i forbindelse med oprettelsen af Universitetets Institut for Arvebiologi og Eugenik, Tagensvej 14, København, åbnet 1938 [10]. Det oprettedes på initiativ af professor Oluf Thomsen (1878-1940). Hensigten var at fortsætte W. Johannsens (1857-1927) banebrydende genetiske arbejde. Han skelnede som den første mellem arvepræg, genotype, og fremtoningspræg, fænotype, og dannede ordet gen. (Man kan vel også se denne støtte som udtryk for, at the Rockefeller Foundation nok gerne ville fremme human genetik - men ikke i USA. Racehygiejne-spøgelset var særdeles aktivt i mellemkrigsårene.) Tage Kemp (1896-1964) blev instituttets første chef. (Senere ændredes instituttets navn til blot "Arvebiologisk Institut".)
Gennem alle fire initiativer lagdes grunden til meget nære forbindelser mellem the Rockefeller Institute i New York på den ene side og danske forskergrupper ved det københavnske Rockefeller Institut og Carlsbergfondets Biologiske Institut ("søster-institutionerne") på den anden. Det udmøntede sig bl.a. i mange unge danskeres besøg på dette institut i New York og på andre institutioner støttet af Rockefeller-bevillinger. Anden Verdenskrig afbrød denne udvikling. Et blik i Kraks Blå Bog fra 1970 [4] på navne fra den biologisk-medicinske verden viser følgende række af Rockefeller-stipendiater (de fleste gæstede the Rockefeller Institute/University (institutionen ændrede navn) i New York): I 1930'erne var Holger V. Brøndsted (1893-1977), senere professor i almen zoologi, København, i Stockholm 1934-1936 udsendt fra Carlsbergfondets Biologiske Institut, og hans nevø Erik Zeuthen (1914-1980), se nedenfor) besøgte ham her et halvt år; Jannik Bjerrum (1909-1992), senere professor i kemi ved Københavns Universitet, arbejdede på the Rockefeller Institute i 1935, udsendt fra Institut for Medicinsk fysiologi i København; Fritz Schønheyder (1905-1979), senere professor i biokemi ved Aarhus Universitet, var i New York 1937-1938 udsendt fra Biokemisk Institut; og Herman Kalckar (1908-1991), senere professor i biokemi, bl.a. på Harvard University, Boston, var Rockefeller-stipendiat i Californien og i St. Louis i 1939-1941 udsendt af Medicinsk-fysiologisk Institut. I 1940'erne var Mogens Volkert (1913-1986), senere professor i medicinsk mikrobiologi, på the Rockefeller Institute i 1946-1947, Hans H. Ussing (1911-2000), senere professor i biokemi, København udsendt fra Zoofysiologisk Laboratorium, og Erik Zeuthen, senere professor ved Carlsbergfondets Biologiske Institut, København, udsendt af Carlsberg Laboratorium, begge i Californien, USA, i 1948-49. I 1950'erne var Niels A. Thorn (1924-2014), senere professor i fysiologi i København, i New York 1953-56; Torkil Weis-Fogh (1924-1975) senere professor ved Department of Zoology, Cambridge University, i Cambridge 1954-55. I 1960'erne var Paul Plesner (1924-1997), senere professor i molekylær biologi, Odense Universitet, på Harvard University 1960-1961. Denne liste er ikke komplet, fordi ikke alle har ladet sig opføre i den Blå Bog, fordi ikke alle anfører om deres rejsestøtte kom fra the Rockefeller Foundation, og fordi jeg har slået dem op, der endte med at få slutstillinger. Man ser dog tydeligt, at mange af de personer, der endte med at få høje stillinger i eksperimentelle biologiske og medicinske fag, tidligt havde været udvalgt til at være Rockefeller-stipendiater. (Tilsyneladende undtagelser fra denne regel er Henrik Dam (1895-1976) professor ved Danmarks tekniske Højskole (Boks 7), Egon Hoff-Jørgensen (1909-1983) professor ved Københavns Tandlægehøjskole, Carl C. Barker Jørgensen (1915-2007) professor ved Københavns Universitet, overlæge Jørgen Kieler (f. 1919) og Sven Darling (1914-1988), professor ved Tandlægeskolen i Aarhus (han arbejdede hos Albert Fischer 1939-1941).)
|
Boks 7 Henrik Dam (1895-1976) (og Fritz Lipmann (1899-1986)) var ansøgere til et professorat i biokemi ved Aarhus Universitet i 1938. Det tildeltes Fritz Schønheyder (1905-1979), der netop var vendt tilbage fra Rockefeller Institute i New York. Henrik Dam modtog Nobelprisen i 1943 for opdagelsen af K-vitaminet. (Lipmann fik Nobelprisen i 1953 for arbejdet med Co-enzym A.) Henrik Dam gør i Kraks Blå Bog [4] opmærksom på, at han vragedes to gange i forbindelse med et professorat i biokemi i Aarhus. |
Ved oprettelsen af Københavns Universitets Biologiske Institut i Botanisk Have i København i 1956 spillede the Rockefeller Foundation igen en rolle (omtalt p. 222 i ref. 3, men på uigennemskuelig måde). Planerne for dette institut gik tilbage til slutningen af 1920'erne, og det skulle omfatte genetiske og plantefysiologiske afdelinger. Det skulle have været planlagt af W. Johannsen (1857-1927), Øjvind Winge (1886-1964), C. Hansen Ostenfeld (1873-1931) og Peter Boysen Jensen (1883-1959) [3]. Som følge af Johannsens død i 1927 udsattes planerne - og der skulle gå næsten 30 år, før de blev genoptaget.
Carlsberg Laboratorium
Her havde forstander for Kemisk afdeling, S.P.L. Sørensen (1868-1939), defineret pH-begrebet i 1909 og senere arbejdet med proteinkemi. Han gik mod den gængse opfattelse, at proteiner var kolloidsystemer, hvis størrelse bestemte deres egenskaber. I stedet foreslog han, at proteinerne var karakteriseret ved deres aminosyrerækkefølge. På et tidligt tidspunkt – i 1907 – indgik Valdemar Henriques (1864-1936), senere professor i fysiologi og formand for Carlsbergfondet fra 1921 [3], i dette samarbejde. Det blev Sørensens medarbejder og efterfølger, K.U. Linderstrøm-Lang (1896-1959), der videreførte disse undersøgelser, som fortsattes under Martin Ottesen (f. 1920) og som stadig foregår (Boks 8).
|
Boks 8 Her blev proteasen med alkalisk optimum, "subtilisin", opdaget og karakteriseret. Dette enzym blev senere udnyttet kommercielt af NOVO i "vaskepulvere med enzymer". |
Hvert år kom en tæt strøm af forskere fra USA og andre lande på studieophold et år eller mere. Mange blev støttet af the Rockefeller Foundation.
1) Støtte til danske stipendiater
Linderstrøm-Lang fik et Rockefeller-stipendium tidligt i 1930'erne til biologiske studier i USA. På den første tur besøgte han mange laboratorier og grundlagde hermed sin enorme popularitet i USA. De personlige kontakter, han dannede, skulle få stor betydning for Carlsberg Laboratoriums fremtidige netværk af fellows.
Også Erik Zeuthens rejse til Johns Hopkins' Marine Biological Station i Monterey, Californien, i 1948-1949 blev finansieret af the Rockefeller Foundation gennem Carlsberg Laboratorium (via Langs mellemkomst). Også han knyttede utallige forbindelser, der skulle blive af uvurderlig betydning for hans fremtidige arbejde på Carlsbergfondets Biologiske Institut 1957-1980.
Genetikeren Øjvind Winge (1886-1964) og hans elev, Mogens Westergaard (1912-1975) blev støttet af the Rockefeller Foundation. Sidstnævnte blev professor i Genetik ved Københavns Universitet, og efter pensionering fik han lokaler på Carlsberg Laboratorium. Han var Rockefeller-stipendiat i USA i 1946.
2) Støtte til udenlandske stipendiater
Heinz Holter (1904-1993) kom fra Østrig i 1931 til Carlsberg Laboratorium på et Rockefeller-stipendium, og endte som forstander for Fysiologisk Afdeling. Antallet af gæster, der gennem årene arbejdede på Carlsberg Laboratorium, var meget stort.
3) Støtte til drift
Fra 1937 modtog Carlsberg Laboratorium støtte fra the Rockefeller Foundation til drift i mange år, afbrudt af krigen 1940-1945.
Andre Institutioner
Jeg har kun medtaget de personer fra medicinsk/biologiske fag, som jeg har kendskab til. Også andre institutioner end Københavns Universitet og Carlsberg Laboratorium nød godt af støtte fra the Rockefeller Foundation. Dette er Ole Maaløe (1914-1988), senere professor i Mikrobiologi, Københavns Universitet, et eksempel på. Han var ansat på Statens Seruminstitut, København, da han fik sine første studierejser bevilget til USA i 1949 og igen i 1951-1952.
Efterkrigsårene
Det fremgår af ovenstående, at Rockefeller Foundations biologiske bevillinger til danskere var ganske store i mellemkrigsårene, og at de aftog i intensitet efter krigen, men de ophørte ikke fuldstændigt.
Personlige betragtninger
Lad mig slutte på et par betragtninger, som med variationer vil kunne genfindes på andre institutioner med udenlandske forbindelser. Jeg er elev af Erik Zeuthen fra 1955. Nogle af mine medarbejdere blev vel modtaget af Dr Howard Rasmussen (1925-2005), et betydeligt medlem af Rockefeller-gruppen, på Yale University, Connecticut, og jeg og andre af mine medarbejdere fik af ham uvurderlig rådgivning på Medical College, Augusta, Georgia, på et for os kritisk tidspunkt i 1993. Endvidere har en kendt, amerikansk Rockefeller-"alumne", Dr Peter Satir (f. 1936), som har opholdt sig et år i på Carlsbergfondets biologiske Institut, haft en strøm af danske forskere gennem sit laboratorium i mange år. Den pågældende sørger for både den finansielle støtte og den videnskabelige undervisning, hvilket er enestående. Disse eksempler understreger, hvad der er selvfølgeligt for forskere: Personlige, videnskabelige kontakter breder sig ofte som ringe i vandet uden ophør. Jeg er sikker på, at mange elever af Rockefeller-stipendiater i andet og tredie led kan berette om lignende forhold. Det samme gælder naturligvis for stipendiater fra alle andre store fonde, som fx Carlsbergfondet og Statens Forskningsråd.
Konklusion
Det fremgår, at the Rockefeller Foundation i samarbejde med Carlsbergfondet, Carlsberg Laboratorium og Københavns Universitet, i et stort, integreret og langvarigt samarbejde begyndende omkring 1920, har katalyseret udviklingen i mange discipliner: fysik, kemi, biologi (og andre fag som økonomi etc. som jeg har forbigået her). Denne virksomhed var størst i mellemkrigsårene, men virkningen af den kan let spores endnu i dag, både i bygninger og i personlige bånd.
Filmene
Se en tidlig film fra Rockefeller Instituttet i København
og en film fra indvielsen af Carlsbergfondets Biologiske Institut i 1932.
Filmene er på YouTube, og de vil kunne ses i et nyt vindue efter et klik på linjen.
Læs venligst denne websides privatlivspolitik om 'link' til andre websider.
Litteraturliste
1. Ellehøj, Svend (redaktør): København Universitet 1479-1979. Bind VII: Det lægevidenskabelige Fakultet, København 1979.
2. Ellehøj, Svend (redaktør): Københavns Universitet 1479-1979. Bind XIII: Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet 2, København 1979.
3. Holter, Heinz og K. Max Møller (redaktører): Carlsberg Laboratorium 1876-1976. Rhodos Forlag, 1976.
4. Kraks Blå Bog 1970.
5. Møller, Max K.: Albert Fischer - forskeren bag oprettlesen af Carlsberfondets Biologiske Institut. Årsskrift fra Carlsbergfondet, Frederiksborgmuseet og Ny Carlsbergfondet. Rhodos Forlag, 1982.
6. Schmidt-Nielsen, Bodil: August and Marie Krogh. Lives in Science. Oxford University Press (1995).
Note
Dele af dette manuskript er trykt som Rockefeller Foundation, Carlsbergfondet og dansk medicinsk biologi i mellemkrigsårene i Dansk Medicin Historisk Årbog 1999, s. 65-79.
Jeg takker mine medarbejdere Morten Rasmussen og Jesper Dybvad Olesen for opmuntring og teknisk hjælp.